Håndscannere til sundhedsvæsenet
Den seneste tid har vi fået en række nye kunder til vores håndholdte metalscannere. Denne gang er der tale om at skabe en helt anden form for sikkerhed, end vi er vant til med scannerne.
Det er nemlig hospitaler, som nu også er begyndt at indkøbe scannere til de afdelinger, der foretager MR-scanninger af patienter.
Det er helt afgørende, for at MR-scanneren kan give et retvisende resultat, at patienten er helt fri for metal- eller magnetisk påvirkning. ALLE smykker og lignende skal derfor af – og dertil er vores scanner meget effektiv til at finde glemte ting og sager lige fra tåringe til navlepiercinger.
Patienten scannes derfor først med vores Donau Detector håndscanner for at sikre, at alt metal er fjernet. Først derefter er patienten sikret, at MR-scanneren kan levere et troværdigt og brugbart billede af helbredstilstanden.
Vi kan ikke skjule, at vi er lidt stolte af, at vores scannere også kan bruges til denne vigtige opgave.
Kontakt os for rådgivning